Slægten Bitsch

Slægten Bitsch
Forfatter: Jan Hyllested
Varenummer: 9788791699252
Point: 0
Lagerstatus: 465
Pris: Kr.360,-
Ex. moms: Kr.288,-

Slægten Bitsch

 

BLACK FRIDAY PRIS 250,-

 

I bogen giver Jan Hyllested et historisk tilbageblik over forskning i Bitsch-slægten. Desuden bidrager han med ny forskning og mange nye navne, som hidtil har været ukendte for de fleste. Det er et gennemgående træk, at alt er veldokumenteret. Man vil således også kunne læse om påstande og data vedrørende slægten, som kan afvises, men som ikke desto mindre florerer på internettet.

Gennem de seneste to årtier har Jan Hyllested arbejdet på det mest omfangsrige og mest veldokumenterede manuskript om Bitsch-familiens historie.

Den tager sit udgangspunkt i Schweiz og forsætter gennem Tyskland til Danmark. Mange myter om familien, som stadig lever i bedste velgående, bliver tilbagevist, og mange nye oplysninger og navne er tilføjet.Således er det lykkedes for Jan Hyllested at påvise, at slægten udvandrede fra Elmshausen, og ikke, som det var den gængse opfattelse, fra Breitenwiesen. Det var heller ikke, ifølge en mundtlig overlevering, Johann Peter Bitsch’s far men derimod hans stedfar, der fulgtes med familien på vej til Alheden sammen med familien, og som døde i Altona.Derudover har Jan Hyllested opsporet efterkommere til to af indvandreren og kolonisten Johann Peter Bitsch’ børn, som de fleste slægtsforskere har opgivet at finde.

Det betyder, at vi nu for første gang står med en liste over de første fire generationer af Bitschslægten i Danmark, som må anses for at være komplet. Store dele af slægten i Schweiz og Tyskland er grundigt udforsket af Jan Hyllested.For eftertiden vil bogen være stedet, hvor man med sindsro kan søge oplysninger om slægten, uden at drage lødigheden i tvivl. Ikke kun Bitsch-efterkommere, men også andre med interesse for kartoffeltyskernes historie, vil have udbytte af at læse bogen. Bogen vil også være et oplagt emne på f.eks. Landsarkivet i Viborg.

Det er mit håb, at det lykkes at få dette gedigne arbejde ud til en bredere offentlighed. Der vil sikkert gå lang tid, før en seriøs slægtsforsker vil tage dette emne op.2010 er 250-året for Johann Peter Bitsch’ indvandring til Danmark.
Kjeld Munch

Skriv en anmeldelse

Dit navn:


Din anmeldelse: Bemærk: HTML oversættes ikke!

Bedømmelse: Dårlig            God

Skriv koden fra billedet herunder: