FRI FRAGT TIL NÆRMESTE PAKKESHOP ELLER HJEMMELEVERING FRA KUN 6 DKK

Helstedgaard

279,95 kr.
  • Forfatter: Jens Bach Andersen
  • Varenummer: 978-87-91699-54-2
Antal
1
Tilføj til kurv

I bogen "Helstedgaard" følger vi Peter Kämper fra Holsten, hvis mor er dansk og kommer fra Randers. I 1915 rejser Peter til Randers for at besøge sin fætter og aflevere nogle af sin afdøde mors ejendele til familien i Randers. Han har netop mistet sine to sønner ved fronten og ender med at blive boende i Randes og bygge en ny tilværelse op her. Gennem hele bogen er der tråde tilbage til Tyskland, og en stor del af bogens tema er forvandlingen af Peters stolte, tyske sind til pragmatisk dansker - og ikke mindst hvordan han vakler i forhold til nazismen, før han endelig vælger side. Desuden er der flettet en stor mængde autentisk lokal-, danmarks- og europahistorie ind. Rammen om Peters danske tilværelse er Helstedgaard, som er en helt autentisk ejendom - blot men en anden historie. Den står i dag som ruin.


Anmelderne skriver:

"Forfatteren har på fantastisk vis, skrevet lokalhistorie, danmarkshistorie samt udviklingen i Tyskland og Europa i årene frem til 1945, ind i en forrygende fiktiv fortælling med udgangspunkt i, den engang så storslåede ejendom, Helstedgaard."

Knud Mogensen, Randers Amtsavis



"Et ualmindeligt godt værk, en imponerende debut, der ikke er til at slippe. . Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om Knud Romer og Ane Riel, som i nyere tid er debuteret så overbevisende som romanforfattere.

Så venter “den svære toer” efter denne bog, som næppe kan overgås, men man må håbe, at forfatteren ikke har brugt for meget af “hovedstolen”(som Per Højholt kaldes den personlige historie), men at man må høre mere fra denne eminente fortæller.

Bogen anbefales naturligvis på det varmeste."

Aksel Madum, boganmelder



"En velskrevet og fængslende beretning om en slægt skrevet sammen med lokalhistorie samt danmarks- og europahistorie...Bach Andersen evner at skabe personer, der lever i en grad, så man næsten ser dem for sig og rives med af det, der berettes om dem. "Helstedgaard er en kvalificeret fortællers værk, underholdende - og mere end det."

Claus Grymer, Kristelig Dagblad



"Jens Bach Andersen har med Helstedgaard skrevet en meget modig bog, hvor han hele tiden indfanger læseren...Jens Bach Andersen udgør med sin bog den sjældne støbning af folk, der ærligt og redeligt vil fortælle om den faktiske situation i mellemkrigsårene, herunder især landbrugets situation. Helstedgaard-krøniken fremstår ærlig om danskernes syn på verdenshistorien og ikke mindst deres liv i tiderne mellem krigene.... Nem at læse, skrevet lige ud ad landevejen."

Bøje Østerlund, Effektivt Landbrug



"En ganske medrivende og facinerende familiehistorie og tidsbillede, med udgangspunkt i Randers. Den vil glæde alle, der læser slægtshistorie. Alt i alt fungerer romanen, og det er ikke nemt at lægge bogen fra sig, når først man er kommet igang. Bogen kan anbefales bredt, og vil helt sikkert blive meget efterspurgt i det kronjyske."

Poul Flou Pedersen, DBC



"Jens Bach Andersen har skrevet en utrolig spændende roman, som jeg som læser virkelig lod mig rive med i. Det, som jeg er mest begejstret for ved bogen, er personskildringerne. De er så beskrivende og så levende, at jeg kunne se personerne for mig.....Hermed giver jeg "Helstedgaard" mine bedste anbefalinger."

Christian Wase Petersen, tidl.bogekspedient.